au2parts bringer nyt liv til mærkeforhandlere

En branche under forandring

Der sker i øjeblikket mange strukturelle ændringer inden for mærkeforhandlere. Det betyder, at forhandlere opsiges eller selv ønsker at stoppe som forhandlere. Den nye situation med ”Livet efter en mærkeforhandling” åbner op for mange nye muligheder.

Den danske autogrossist au2parts har derfor netop lanceret et nyt koncept for tidligere mærkeforhandlere under titlen ”Livet efter en mærkeforhandling”.

Branchen er konstant under forandring, og det giver nye udfordringer for de mærkeforhandlere som løbende opsiges, eller selv ønsker at ophøre som ”mærkeværksted”. For mange stiller det helt naturligt spørgsmålet: ”Hvordan skal jeg så drive min virksomhed og tjene penge?”.

Netop det forhold har au2parts arbejdet på de senere år, og har via sit udbud af koncepter og økonomiske driftsoptimeringsforløb opbygget en meget stor ekspertise.

”Vi kan med den viden, vores konsulenter har opbygget, tilbyde at vejlede virksomheder, som står over for et strategiskifte. Vores hold af eksperter har i de seneste år hjulpet mange virksomheder igennem denne fase og har fået opbygget et nyt forretningsfundament, og deraf en blomstrende forretning uden mærkeforhandling”, udtaler Niels K. Skak, direktør hos au2parts.

”Livet efter mærkeforhandling” tilbyder et bredt spektrum af ydelser, der er aktuelle ved et sceneskift. Det er blandt andet i form af rådgivning og vejledning i at udarbejde forretningsplaner, strategier, markedsføringsplaner, grafisk hjælp til opbygning af annoncer og kampagner, tekniske data og meget mere.

”Står du i en situation, hvor du er opsagt eller ønsker at ophøre som mærkeforhandler, så opfordrer jeg dig til at kontakte au2parts for en uforpligtende snak. Du kan via en af vores 42 au2parts-afdelinger kontakte regionschefen eller den kundeansvarlige. Du kan også kontakte au2parts hovedkontoret og herunder én af de to projektansvarlige, Michael Rask eller Jan Søremsen. Efter kontakten vil vi tage en dialog og ud fra denne sætte det hold af interne eksperter, som er passende til den pågældende opgave.

au2parts har som en appetitvækker lavet en informations-videobog, der fortæller om indholdet i hovedtræk. 

Læs mere her